Dette er min verden, hvor alt kan ske og normalt gør det. Dette er en fiktiv historie, ikke en faktuel historie, hvis du leder efter fakta, så gå til dit lokale bibliotek. Jeg er irsk/italiensk, så der vil være nogle fejl, så håndter det eller vælg en anden historie. Konstruktiv kritik er velkommen, men hvis du vil være en idiot om det, så lad være med at sige noget. Med det sagt, lad os begynde, skal vi? Mit navn er Mikkel Evensen, 180 cm høj, omkring 63 kg, brunt hår med nøddebrune øjne. Jeg er ikke vægtløfter, men jeg kan klare mig i en kamp. Min kone er Marie Blakely og er en skønhed, 52 kg, 163 cm høj, 34-28-36, med gyldent blondt hår. Men hvad mænd stirrer på, når hun går forbi, er hendes EE-bryster, og når hun viser dem frem, flirter hun altid med de mænd, der kigger. Især når jeg er sammen med hende. Når jeg ikke er det, skal jeg være husholderske/butler for at gøre hendes liv lettere derhjemme. Hvis og når hun beslutter sig for at komme hjem, altså. Når hun ikke gør det, bliver hun i byen, da hun ejer en penthouse der. Hun underholder sine elskere, hun har mere end et par af de smukke drenge til at opfylde hendes behov. Det var ikke altid sådan, da vi blev gift lige efter at have afsluttet college. Hun gik under navnet Fru Evensen, en meget kompetent kemiker med sin kandidatgrad. Jeg valgte datalogi og arbejdede som retsmedicinsk computeranalytiker med min kandidatgrad. Vi elskede og nød vores liv sammen. Vi købte et tre-værelses hus i et aflukket område og så frem til at starte vores familie sammen. Maries forældre ejede Blakely Pharmaceuticals, et stort firma, der havde fingrene i alle mulige forretninger, lovlige eller ej. De ejede også patentadvokater, senatorer, guvernører samt det lokale og statslige politi. De havde også forbindelser til mafiaen og andre af samme slags mennesker til at udføre deres beskidte arbejde, når det var nødvendigt. Men hvor tingene begyndte at gå ned ad bakke, var da FBI kom til mig for hjælp. Jeg havde intet valg, da de fangede mig i at overføre penge fra nogle af deres konti, indtil jeg havde en stor nok redekasse, så jeg kunne forsvinde til ukendte steder. Hvad jeg ikke vidste var, at nogle få FBI-officerer solgte deres tjenester til hendes forældre og derefter advarede dem om, hvad jeg lavede. Hendes forældre fortalte alle, at de ville stoppe forbi vores hus for et besøg, jeg fandt senere ud af, at de kom for at gøre op med mig og lukke lækagen i deres firma. Så var der gode nyheder og dårlige nyheder, der dukkede op, før de ankom. De gode nyheder var, at deres private jet havde en mekanisk fejl og styrtede ned og dræbte alle om bord. De dårlige nyheder var, at Marie arvede deres firma og fandt også ud af det om mig. Pludselig ændrede det sig at have alle de penge og kontrol over mennesker Marie. Hun blev den person, man ville få, hvis man blandede hendes mor og far sammen til én person. Hun ville få folk dræbt, hvis hun mente, de fornærmede hende, og tænkte ikke mere over det. Men hun ville gøre et eksempel ud af mig. Som det hele begyndte, begyndte hun at arbejde sent i laboratoriet, og efter fire måneder nævnte jeg det for hende ved middagen. Hun fik bygget en tilbygning på bagsiden af huset og gjorde det til sit kontor, så hun ikke ville blive forstyrret, når hun begyndte at tage sit arbejde med hjem, så vi kunne ’tilbringe mere tid sammen’. Efter seks måneder begyndte hun at have middagen klar, når jeg kom hjem fra arbejde. Vi sad ved bordet omkring fem uger senere, da hendes mest elskværdige blik blev rettet mod mig, “Så, mit livs kærlighed, hvornår begyndte du pludselig at arbejde for FBI?” Jeg satte maden i halsen, som jeg prøvede at sluge, tog en slurk af mit vand og sagde så, at jeg ikke havde nogen idé om, hvad hun talte om. “Skat, jeg gennemgår bøgerne, når to virksomheder fusionerer, for at sikre, at de er i sync med hinanden. Hvis FBI er involveret eller ejer en af virksomhederne, ville jeg være langt nede på listen over folk, de ville fortælle det til.” Hun rejste sig og kyssede mig på kinden og hviskede derefter i mit øre, “Mine venner i FBI fortalte mig alt om det, skat.” Så gav hun mig en lussing hårdt nok til at slå mig ud af min stol og ned på gulvet. Jeg smagte blod, og da jeg kiggede op på hende, fjernede hun, hvad der lignede et stort metalbånd, der dækkede hendes knoer, det havde fire steder at stikke fingrene igennem. “Ok, få denne idiot op og rens ham af, han begynder at bløde på mit gulv!” Seks ret store mænd kom ind i rummet og rejste mig op. “Disse mænd vil tage dig til dit nye soveværelse, så du kan tænke over, hvad du vil fortælle mig næste gang, jeg spørger dig. Dit tøj er allerede derinde, og dit badeværelse er godt fyldt med medicin og bandager. Når du løber tør, så fortæl Stewart her, og han vil sørge for at bringe dig mere. Og tænk ikke på at stikke af, ser du, jeg har fodret dig med et nyt stof, jeg skabte på arbejdet, hvis du ikke får din daglige dosis af det, vil dine organer begynde at forfalde og lukke ned. De vil aldrig finde ud af kuren, før det vil rive dine indvolde op, og du vil dø den mest smertefulde død, man kan forestille sig.” Hun smilede, “Hav en god nats søvn, skat!” Halvdelen af kælderen var blevet muret af og lydisoleret. Der hang en 10-watt pære fra en ledning, jeg kiggede over og så et toilet, der var lille nok til, at et lille barn kunne bruge det, “I det mindste har jeg noget toiletpapir,” tænkte jeg. Jeg vidste, at jeg ikke ville være her længe, ser du, jeg havde en orm…
I mit computersystem på arbejdet ville en virus blive frigivet, hvis stopkoden ikke blev indtastet hver uge. Den ville begynde at korrumpere mit system og derefter lede efter mere at spise. Jeg havde efterladt min computer forbundet til min kones virksomhedscomputersystem. Jeg havde slukket for strømmen, men forbindelsen ville forblive, indtil jeg manuelt afbrød den. Jeg smilede, da jeg lagde mig ned på pallen, de havde til mig. Seks dage senere spiste jeg den mad, de gav mig med fingrene, da jeg ikke måtte bruge bestik. Det var en slags grød sammen med enten et æble, en pære eller en ananasskive samt en lille karton mælk. Medicinen blev nu udleveret i en kop fastgjort til væggen i pilleform. Jeg hørte, at en af mine vagter skulle et sted hen i et par dage, og min hjerne gik i gang. “Åh min fucking gud! Jeg kan ikke stoppe blodet fra at komme ud af min mund!” Jeg begyndte at hoste og rulle rundt på gulvet og slog mit hoved mod cementgulvet lige efter for effekt. Vagten, der erstattede min gamle, råbte til mig om at tage min pille. “Den skide idiot gav mig ikke en med min mad, din motherfucker!” Jeg krøllede mig sammen i fosterstilling, “Jeg vil dø, men jeg vil rive alt ned og tage det med mig!!” Min vagt anede ikke, hvad han skulle gøre, så han smed en pille mere i koppen. Jeg kravlede over og tog pillen, jeg skjulte den i hånden og lod som om, jeg slugte den, så vagten troede, jeg havde taget den. Så kollapsede jeg i en kugle og lavede klynkende og pjevset lyde, der langsomt aftog efter et stykke tid. Jeg begyndte at ryste, da jeg kravlede op på min palle og dækkede mig til. Jeg stoppede, da jeg var sikker på, at han holdt op med at se på mig, og prøvede at lave en plan, så godt jeg kunne. I morgen ville det hele ende, på den ene eller anden måde! Jeg tog pillen, der fulgte med min morgenmad, og ventede så på, at helvede skulle bryde løs. Jeg skulle ikke vente længe, før jeg så min kones røde, vrede ansigt ved celledøren. “Din motherfucker! Du havde sat det op, så det ville frigive en virus og begynde at korrumpere mit computersystem! Jeg har allerede mistet millioner!” “Orm” var alt, jeg sagde. “Hvad fanden taler du om? Jeg har tre mafia-bosser ovenpå, og de er ikke glade!” “Det lyder som om, jeg ikke er den eneste med et problem i dag,” smilede jeg. “Fucking fix det, eller jeg lader medicinen æde dig levende!” var hendes svar. Jeg vendte mig for at smile til hende, “Jeg vil dø, mens jeg tænker på, hvor langsomt de vil dræbe dig, fordi de tror, du havde noget med det at gøre!” Så lagde jeg en finger på min hage, som om jeg tænkte hårdt, “Faktisk, kælling, begyndte jeg at tænke på det i går aftes. De vil ikke bare skyde dig, de vil torturere dig langsomt for at finde ud af, hvad du ved om det, og hvis du er heldig, vil de dræbe dig!” Jeg gik langsomt hen mod celledøren, “Er livet ikke en bitch!” Hun gik væk i en fart, men var tilbage få øjeblikke senere. “Okay, jeg lover at give dig kuren, efter du fortæller mig, hvordan man stopper det, aftale?” “Du vil bare forgifte mig igen eller dræbe mig lige efter det. Desuden, hvad skulle nogensinde få mig til at tro, at jeg NOGENSINDE ville tro på noget, du siger?” Jeg vendte mig og tog et par skridt væk fra celledøren, “Mit svar er stadig nej, din fucking luder!” Vi hørte skud derefter, “Det ser ud til, at drabene allerede er begyndt. Tak for at efterlade døren åben ovenpå, så jeg kan nyde at høre det!” Hun gav efter, “Hvad vil du have?” “Tag mig ovenpå, og jeg vil fremsætte mine krav der,” hævede jeg mit øjenbryn. “Åbn den fucking dør, Nick!” hun kiggede på mig igen. “Nick her vil være din skygge, indtil det hele er overstået, bare for at være sikker!” Vi begyndte at gå op ad trappen, da jeg bemærkede forsyningerne, de havde givet mig, og mine øjne blev en smule større, da jeg så en pilleflaske næsten halvfuld af den medicin, de havde givet mig hver dag. Jeg faldt mod hylden med forsyninger og greb flasken. Min kone brokkede sig, men jeg sagde, “Giv mig en pause, min krop er ikke vant til trapper!” Nick løftede mig op igen, og så nåede vi toppen. Jeg smilede indvendigt, de havde ikke set noget! Da vi kom ind i køkkenet, så jeg, at det var blevet lavet om til et konferencerum. Vi fortsatte ind i stuen lige i tide til at se mafiabossen henrette endnu et af Marys folk. Han drejede rundt og rettede sin pistol mod Marys hoved. Mary løftede hænderne og skreg “Vent!” “Hvorfor skulle jeg? Vi har dræbt halvdelen af dine vagter, og resten løb væk som skræmte børn, hvad får dig til at tro, at det, du har at sige, er af nogen betydning for mig nu?” Han trak hanen tilbage. Hun pegede på mig, “Han kan stoppe alt dette computershit!” Donen kiggede på mig, “Nå?” “Jeg skal til mit kontor, den eneste måde at stoppe det på er fra computeren på mit kontor, og jeg er den eneste, der kender koderne.” “Nogen få denne idiot til hans kontor NU!” så lænede han sig tættere på, “Du må hellere stoppe dette, ellers ser du ikke køn ud, når jeg er færdig med dig!” Nick tog mig ud af hoveddøren. Jeg måtte stoppe og lade mine øjne vænne sig til sollyset. Så blev jeg skubbet ind på bagsædet af en bil, og vi var på vej til mit kontor, Nick sad ved siden af mig og en anden vagt kørte. Vi stoppede ved hoveddøren til min bygning, og Nick trak mig ud af bilen. “Ingen sjovheder, forstået?” Jeg nikkede.
ændrede navnene i historien på en konsekvent måde til danske navne og steder til danske navne, fjernede enhver reklame tekst, og oversatte derefter følgende tekst fra engelsk til dansk:
og åbnede dørene. Vi nåede op til mit kontor og fandt min sekretær og hvad der syntes at være en asiatisk kvinde siddende der og vente på mig. “Hr. Jensen, hvad skete der med dig?” spurgte Carol, min sekretær. “Dette er frk. ” Jeg løftede hånden, “Jeg er hos dig om et øjeblik.” Så var Nick og jeg på mit kontor. Jeg tændte lige computeren, og med det samme begyndte Nick at prikke mig med sin pistol, “Sluk den nu!” sagde han. Jeg kiggede op på ham og rystede på hovedet, “Du må vente, til den starter op, idiot!” Min startside kom frem, og jeg indtastede mine adgangskoder, derefter åbnede jeg min e-mail og klikkede på en adresse på min liste, så skrev jeg >Ekstrakt kode En< og trykkede send. "Er den slukket nu?" Nick prikkede mig med sin pistol. "Jeg skal hente min kodebog fra arkivskabet," og jeg begyndte at gå rundt om mit skrivebord. Den asiatiske kvinde åbnede pludselig min kontordør. Nick vendte sig væk fra mig for at skubbe hende tilbage ud i gangen og lukkede min dør. Da han vendte sig om igen, slog jeg min skærm ned i hovedet på ham, han faldt sammen, og så slog jeg ham med den igen, fordi det føltes så godt! Jeg greb hans pistol og åbnede døren. Den asiatiske kvinde stod der og kiggede på mig, min sekretær var dog allerede i gang med at ringe til Marie for at informere hende om situationen. Jeg rev telefonkablet ud af væggen. "Din skide kælling, du er lækagen i mit firma!" råbte jeg! Carol greb derefter sin taske og begyndte at trække en pistol frem, da den asiatiske kvinde slog hende i halsen med sin hånd, fingrene strakt, og derefter brugte et sidespark til at kaste hende ind i væggen bag hende, hendes pistol nåede aldrig ud af tasken! Jeg vendte mig for at se på denne kvinde, "Hvem er du?" "Mit navn er Lyn-sia Korbal, og jeg er den, der sagsøger dit firma for uberettiget opsigelse og seksuel chikane!" svarede hun roligt. Jeg kiggede forvirret på hende, "Hvorfor gjorde vi det?" "Fordi jeg er en transkønnet kvinde og stolt af det!" hun rettede sig lidt op. "Hvilken afdeling arbejdede du i?" Jeg var nysgerrig. "Jeg var i marketingafdelingen, indtil de fyrede mig uden nogen god grund." fortalte hun mig. Jeg tænkte et øjeblik, "Jeg måtte fyre dig, så du kunne starte dit nye job hos os. Jeg ansætter dig som min personlige assistent og tredobler din løn." "Hvad mener du?" spurgte hun. "Jeg har brug for en, jeg kan stole på, som kan passe på mig, og ud fra kvinden derude, der ligger bevidstløs på gulvet, er du den bedste til jobbet!" Jeg rakte hånden ud til hende, "Velkommen ombord! Kan du starte med det samme?" Hun rystede min hånd, "Tre gange min gamle løn? Ja, det kan jeg godt" og så smilede hun. Chaufføren kom løbende ind, da Nick ikke svarede på sin radio. Min nye personlige assistent brækkede hans arm, da hun afvæbnede ham. Jeg, derimod, satte min fod på den brækkede knogle, da jeg spurgte ham, "Hvor mange flere kommer der?" Da han ikke svarede, begyndte jeg at presse ned med min fod. Gennem hans skrig indrømmede han, at der var to flere lækager i forskellige afdelinger. Lyn-sia kiggede på mig med et lusket smil på læben, "Du tager dig af den første, men LAD MIG VENLIGST tage mig af den sidste!" Jeg sagde til hende, "Gå efter det!" Og så tog jeg af sted mod personaleafdelingen. Jeg kom op bag ham og drejede ham rundt, da jeg trak ham op af hans stol. Jeg brækkede hans næse med min knytnæve, og så trådte jeg på hans skridt et par gange, indtil jeg følte noget blødt flade ud. Han kom ikke til sig selv efter det. Jeg gik tilbage ud i gangen og så min FBI-håndterer løbe mod mig med flere FBI-officerer efter sig. Jeg pegede på fyren, der lå på gulvet, "Han er en af dem," og trak så min håndterer med mig, mens vi løb til HR-afdelingen. Lyn-sia sad på kvindens skrivebord og filede sin negl, "Jeg knækkede min negl," så trak hun på skuldrene, da både min håndterer og jeg kiggede på kvinden på gulvet. Hun havde et snit, der blødte på venstre side af ansigtet, jeg bemærkede blod begynde at sive gennem hendes skjorte på højre side nær det nederste ribben, og jeg ved, at hendes højre arm og venstre ben ikke naturligt bøjer sådan. Jeg kiggede tilbage på Lyn-sia, "Hun snublede, da jeg fortalte hende, at det var slut for hende, jeg prøvede at gribe hende, da hun faldt og missede." Hun hoppede derefter ned fra skrivebordet, vendte sig om og kiggede på mig, "Jeg kunne bruge en sodavand, vil du have en, chef? Jeg giver." Tre år senere... Jeg var blevet helbredt for min ekskones giftige stof og var fuldt ud kommet mig. Lyn-sia og jeg tog på en privat ferie til Caribien, så vi kunne slappe af. Lyn-sia var i min seng, hun havde sine søde læber omkring min pik med mine hænder i hendes hår, mens hun begyndte at sluge den store ladning sæd, jeg skød ind i hendes mund. Jeg var i himlen. Hun begyndte at kysse sig vej tilbage op til mine læber. Jeg trak hende tættere, mens jeg kyssede hendes læber og smagte mig selv, da min tunge trængte ind i hendes mund. "Er du klar, elskede?" Jeg nikkede, "Tag det langsomt, skat." Hun begyndte at trække mine ben op på hendes skuldre og begyndte at smøre min røv op først, så pressede hun mere ud for at sikre, at hele hendes syv-tommer klit var dækket af glidecreme. Hun begyndte at bruge sine fingre for at gøre min røv klar til hende, så kom hun lidt tættere på og begyndte at presse hårdere mod
min rosenknop. Den åbnede sig langsomt nok til at lade hovedet glide ind, hun stoppede, så jeg kunne vænne mig til at have hende inde i mig. “Du er ikke længere en anal jomfru, min kære. Jeg vil få dig til at føle dig så godt, mens jeg knepper din søde røv!” “Før vi starter, bliver jeg nødt til at fyre dig igen, min kære,” sagde jeg med et lille grin på læben. “Du vælger nu at bringe det op, din motherfucker? Fortæl mig hvorfor!” Hun så ikke glad ud. “Det står alt sammen i din kontrakt,” smilede jeg, “Det står i moralparagraffen, det står klart, at du ikke kan være min kone og arbejde for firmaet samtidig.” “Hvad sagde du lige?” kiggede hun på mig med det blik, hun har. “Da jeg ikke længere er din chef, foreslår jeg, at du gifter dig med mig og gør mig til den lykkeligste mand på planeten!” Mit grin blev til et smil. “Røvhul! Jeg vil så meget gøre krav på dig nu og mærke dig som min for evigt!” Med det, skubbede hun sig selv ind i mig med et stød, indtil hun nåede bunden i min røv. Alle fuglene på stranden på vores private ø blev forskrækkede og fløj væk, da jeg skreg… “Jeg sagde langsomt!!”